At tale højt, når noget er galt, er ikke altid let. Whistleblowerordningen er til for de situationer, hvor der er tale om alvorlige eller ulovlige forhold – som fx korruption, svig, diskrimination eller brud på lovgivning. Ordningen giver en sikker og fortrolig måde at indberette sådanne sager på, så problemerne kan blive håndteret korrekt.
I dette kursus lærer du, hvornår og hvordan du kan bruge whistleblowerordningen, hvad der kan indberettes, og hvordan du som whistleblower er beskyttet af loven. Kurset bygger på EU’s Whistleblowerdirektiv, der sikrer fælles standarder for beskyttelse på tværs af lande.
Ordningen er lovpligtig for organisationer med 50 eller flere ansatte, men alle medarbejdere – også i mindre virksomheder – kan bruge den nationale whistleblowerordning til at rapportere grove sager.
Vi laver også plakater tilpasset vores kurser, som du kan hænge op i din organisation. Plakaterne indeholder vigtige huskeregler og vigtig information om hvert kursus' emne.
Du kan downloade dem, og hænge dem op på jeres virksomheds vægge. På denne måde vil dine ansatte blive mindet om, hvad de skal huske og være opmærksomme på, når de ser en af plakaterne.